Bryg data | |
Stilart | Irish Red Ale |
Link til opskrift | |
Target OG | 1.055 |
Målt OG | 1.054 |
Target FG | 1.014 |
Målt FG |
Så kom Batch #20 i tanken!
Endnu en Red Ale til samlingen, en skøn gyldenrød ale med en diskret Goldings bitterhumle, en øl som med sine halvmørke toner og mildt krydrede sødme især egner sig til efteråret og vinteren. En af den slags øl som næsten falder i alles smag.
Øllet blev brygget med svoger Michael som tidligere på året var med til at brygge en Belgisk Wit der gik under navnet “Sommer i Ungarnsgade”. Det skulle naturligvis følges op med en “Vinter i Ungarnsgade”.
Brygdagen gik fuldstændig som planlagt, ramte O.G. spot on og klarede det hele på under 4 timer, hvilket naturligvis efterlader en masse timer til røverhistorier og “research” i en masse skønne specialbryg.
Vi bryggede ud fra et kendt all grain kit, hvor de nævnte malttype består af Vienna Malt, Crystal Malt, Cafe Light Malt og Roasted Barley. Fordelingen og mængderne af malt er ukendt men baseret på IBU, EBC, OG, FG og alkoholprocent samt de nævnte malttyper er dette et godt bud på opskriften:
https://share.brewfather.app/HcF3OpV46dMXhW
Den egner sig i øvrigt også fremragende som Påskebryg.